Årstider - af Martin Birkmand

Sommer - Cikader

Månen danser hvidt på den mørkeblå himmel
I græsset bølger varmen omkring cikader
En kat, der spinder om mit ben, jeg bliver svimmel
En dans af græs og mørke, bølgende sommertider

Sveden triller blidt ned fra min pande
Et træ går grønt omkring mig, svært forsigtigt
Jeg føler vinden sejle rundt og træde i vande
Som et bjerg, der vugger i varmen, det føles rigtigt

Jeg går med skridt i græsset, det er som hår mod lår
Som en kildende latter i mit øre fra nøgne læber
Som nervøse kærtegn fra mine teenageår
Mod himlen, den mørkeblå varme, mit sind det stræber

Jeg løftes højt højt op blandt sommerstjerner
Jeg mærker min galakse blive rød
Jeg strækker mig, mod blinkende stjerner jeg mig nærmer
Jeg bevæger mig roligt indad i dit skød

---

Eftersommmer

Sensommerblæsten skær ind til benene
Fuglene hakker i jorden
Askegrå skyer tændes i skorstenene
Haglskud i vandet driver regn over fjorden

I mosen driver brænde ind 
til efterårets himmelbål
På jorden stryger sølvperlevind
mod jordslået gelænderstål

Eksplosive skyer folder sig vibrerende ud
Krager flyver tungt over træer og tag
Ildrøde stråler af radioaktive skud
I efterårets rumlen forstummer en dag