September 2014 - Af Martin Birkmand

Flyv, min fugl, flyv
for så skal du se at
det kan jeg ikke, mor
for græsset er så koldt og vådt
og grenene drypper
disse røde og gule blade
er det flammer, mor
der falder mod jorden
og slukkes

Glem, min fugl
at vandet, ilden og jorden er
glem fornuften, min fugl
og flyv

---

poesi
denne morgen
dine nøgne ord
klistrede og salte
løber de ned af dine inderlår

poesi
denne morgen
grålige, klæbrige striber
som en gople glider de
over ryggen på din fod

senere
denne formiddag
står du og vrider dig
vipper dine tæer
i vandkanten blandt

goplerne langs strandens bred